Tom Dwan udeblev fra PCA Bahamas Super Highroller

De var der. Hver og en. Eller, det var de næsten. Det var nemlig kun de rigeste og dygtigste spillere, der kunne finde $100.000 frem da PCA Bahamas Super Highroller turneringen fandt sted tidligere på ugen. Det blev dog uden deltagelse af den amerikanske pro Tom ’durrrr’ Dwan, der efter egen udtalelse var for doven til at deltage i den store turnering. Tom Dwan valgte at blive hjemme i USA, til trods for at turneringen vakte stor interesse for den unge pro, der havde planer om at drage til Bahamas for at spille med. Det endte dog med at han blev hjemme.

Har travlt med online poker

Således har Tom Dwan det meste af ugen spillet med i de største spil hos Full Tilt Poker, som dog har været med en noget lunken indsats. Regnskabet viser indtil videre røde tal, men mon ikke at Tom Dwan er klar til at gøre 2011 til et lige så flot år, som vi har set i de forrige.

Det er dog ikke kun sit eget spil som Tom Dwan får travlt med i den kommende tid. Hans kæreste vil nemlig også gerne gå i den unge amerikaners fodspor, og således har Tom Dwan sponseret $25 på både Full Tilt Poker og PokerStars til hans bedre halvdel. Hvorvidt hun kan forvandle dem til flere millioner af dollars som Dwan selv, er endnu ikke til at vide, men mon ikke hun får et tip eller to fra Tom Dwan i løbet af sin kommende karriere som pokerspiller.

Million Dollar Challenge fortsætter

Med en udeblivelse fra PCA Bahamas kan man spekulere i, om der nu vil blive spillet yderligere sessions i den store Million Dollar Challenge, hvor Tom Dwan har sat den unge komet Daniel ’Jungleman12’ Cates i stævne. Det er dog ikke gået særlig godt for Dwan indtil videre. I skrivende stund har han tabt knap $900.000 mod Daniel Cates.

Følg selv med på Full Tilt Poker her.