Gus Hansen

GusRynketNæse-580x319

Artikelfoto: PNN.dk

Et portræt af pokerstjernen Gus Hansen

Danske Gus Hansen med tilnavnet ’The Great Dane’ er en mand af mange talenter, men mest kendt er han nok for sit pokertalent.

Han startede ellers som habil tennisspiller, blev professionel backgammon-spiller, flyttede til New York for at spille backgammon, men blev efterfølgende professionel pokerspiller i stedet. Gus Hansen har taget en vild rejse, der har budt på store succeser – og tilsvarende fiaskoer.

 

De store gevinster

Gus Hansen hev i mange år store milliongevinster i hus, hvilket gjorde ham til den 5. mest vindende spiller på World Poker Tour, hvor han samlet set har vundet over 4 millioner dollars.

Derudover har han vundet et af de prestigefyldte World Series of Poker-armbånd, 3 World Poker Tour-titler, og 17 gange har han siddet med ved finalebordet i enten WSOP, WPT eller EPT.

Gus Hansen er kendt af mange for sin yderst aggressive pokerstil, hvor han deltager med stort set alle hænder uagtet kvaliteten af disse.

I dag har den danske pokerspiller, der nu bor i Monaco, trappet ned for pokerspillet, mens han i stedet for har lagt masser af kræfter i flere projekter som iværksætter.

 

… og de store tab

Det har nemlig ikke altid været en dans på røde roser for Gus Hansen. Efter sin massive succes ved alverdens pokerborde, underskrev Hansen en aftale som hovedambassadør for sitet Full Tilt Poker.

Ved Full Tilt Poker har Hansen holdt formen ved lige med online poker – en beskæftigelse, der startede godt og med økonomiske gevinster.

Læs også: Få hjælp til Online Poker

Men i løbet af 2012 begynder det for alvor at gå ned af bakke, og danskeren har derfor i dag et underskud på svimlende $20.395.000, ifølge statistik fra highstakesdb.com.

Derfor må det danske pokerfyrtårn sætte sin lid til, at han får succes med sine ikke-pokerrelaterede projekter, der blandt andet involverer musikeren, og pokerspillerens gode ven, Rasmus Nøhr.